Ganske kort om projektet:
Foreningen til etablering af en vandrerute fra fjord til sund, har igennem en del år udforsket mulighederne for en afmærket sti fra Frederikssund til Klampenborg.
I mellemtiden er de digitale muligheder blevet tydeliggjort, og derfor er stien virtuel, hvor brugeren kan følge stien ved hjælp af sin smartphone.
Hjemmefra kan man udforske stiens 65 km lange forløb, og her planlægge overnatninger undervejs på sin Pc.
Samtidig kan man udforske et væld af oplevelser undervejs og på den måde få en spændende vandreoplevelse.
Overnatningerne er først og fremmest tænkt at foregå på primitive overnatningssteder, i sheltere eller i de skove hvor fri teltning netop er blevet tilladt.
Vandrestien er blevet til takket være midler fra Friluftslivets udlodningsmidler og tilskud fra Frederikssund og Egedal kommuner.
Applikationen er lavet i ArcGIS-platformen i samarbejde med Geoinfo A/S, som bistod med opsætning og teknisk rådgivning.
Medlemmerne af foreningen har deres baggrund i Danmarks Naturfrednings Forening og i Friluftsrådet. Vores motto er:
Brug naturen, men pas på den undervejs!
Læs mere om bidragsyderne herunder:
Friluftsrådet
Frederikssund kommune
Egedal Kommune
Geoinfo A/S
Henvendelser om stien kan rettes til:
Storkoebenhavnnord@friluftsraadet.dk